Rejsefotos

En god rejeartikel skal formidle stemning, hvilket mine billeder gør. Jeg leverer blandt andet selv billeder til stort set alle mine rejseartikler, hvor stedets unikke stemning skal formidles skarpt og være let at afkode.
Udsigt over byen moderne bygninger Skildpadder i park Løvestatue

Macau, Kina

Macau i Kina er et unikt møde mellem øst og vest i denne tidligere portugisiske koloni vest for Hong Kong. Jeg har leveret fotos til en hel række af medier fra mit besøg her.
Stranden i Tisvildeleje Stranhotellet i Tisvildeleje Tankstationen i Tisvildeleje Stranden i Tisvildeleje

Tisvildeleje

Billeder til rejseguide i Femina om skønne Tisvildeleje.
Delfin Fisketur Antikbutik Antikbutik

Sanibel Island, Florida

På Floridas Vestkyst ligger vidunderlige Sanibel Island, som jeg besøgte for at lave artikler til bl.a. Politiken, In og Isabellas.
Cafe Madam Blå Cafe Madam Blå Cafe Madam Blå Cafe Madam Blå

Skåne-Tranås

Lidt nord for Ystad ligger den skønne landsby Skåne-Tranås, hjemsted for verdensklasserestauranten Daniel Berlin.
Keramikcafeen Lønstrup Lønstrup Mad på Villa Vest Rubjerg Knude Fyr

Nordjylland

Fotos fra pressetur i Nordjylland til brug i blandt andet Femina og ugebladet Søndag.

Relevante nyheder og cases

Daniel Berlin er en af Sveriges absolut bedste kokke. Han åbnede for nylig sin nye vidunderlige Restaurant Vyn i Skåne, efter han havde været væk i nogle år. Det gemmer der sig desværre en tragisk historie i. I går i Politikens Rejsesektion havde jeg et portræt af den svenske mesterkok.
For et år siden var jeg på Maldiverne. Her mødte jeg guiden Neus Segura, der også arbejder med at registrere og rehabilitere havskildpadder. Hende kan du læse et portræt af i dagens rejsesektion i Politiken.
Skjult under en bakke i Tjekkiets næststørste by ligger den atomsikre bunker 10-Z, der under den kolde krig stod klar til at beskytte byens elite. Den fungerer i dag som et museum og et hostel, og det har jeg skrevet en reportage om i dagens udgave af Politikens rejsesektion.
Der er bumlende sporvognstur og forside-henvisning i dagens udgave af Politiken. Jeg har nemlig skrevet en reportage fra verdens ældste stadig fungerende sporvognslinje i New Orleans.
I dagens udgave af Politikens rejsesektion kan du tage med mig på vandretur til Europas lavest beliggende gletscher, der ligger ved Leogang i Østrig. På vejen op til denne meget lille gletscher ser jeg sammen med en guide på, hvordan man her på bjergsiden kan se klimaforandringerne. Og det handler om meget mere en smeltende is.
I juni åbnede en ny vandrerrute ved Møns Klint - en rute så unik og spektakulær, at den straks blev kåret til Europas Bedste af det tyske vandrerinstitut. Jeg har gået ruten, og det kan du læse om i en stor reportage i dagens udgave af Politiken Rejser.
Lige før corona lukkede verden ned var jeg en tur på Langkawi Malaysia. Det er nu blevet til en guide i Børsen.
Luksusresortet Anantara Mai Khao på Phuket, Thailand, er et af de lækreste steder, jeg har boet. Det har jeg skrevet om i Børsen.
For et par uger siden var jeg med familien på Bornholm. Her besøgte vi blandt andet den skønne Hjorths Fabrik, hvor vi prøvede kræfter med selv at lave keramik. Det har jeg skrevet en artikel om til dagens udgave af Politikens rejseredaktion.
Der er storslået natur på det nordlige Als, hvor man har lavet et storstilet naturgenopretningsprojekt. Her blev en række fjordarme tilbage i 1800-tallet lavet til landbrugsjord, men er nu lavet om til søer. Det kan du læse en reportage fra i dagens udgave af Politiken Rejser.
Porto er en guddommeligt smuk by, beliggende ved Atlanterhavet og Douroflodens udløb. Skønt er også området øst for byen med vinmarker og masser af oplevelser. Og du kan komme med til det hele i ugens udgave af Femina, hvor jeg har lavet en guide til byen og området omkring.
Middelfart ligger så smukt ved Lillebælt og byder på et utal af dejlige oplevelser. Det kan du læse om min artikel i Ugebladet Søndag denne uge.
Elsker du god mad og høje bjerge? Så er Salzburgerland i Østrig værd at besøge. Og mangler du inspiration, så læs de tips til fem madoplevelser i delstaten, som jeg havde i Politiken i Søndags.
Med broer, skrænter og vandudsigt fra det meste af byen er Middelfart et besøg værd. Det skriver jeg om i denne uges udgave af Femina, Danmarks førende dameblad.
I denne uge kan du i Søndag tage en tur med til Slovenien, hvor bjerge, skove og dejlige vine hersker.
Slovenien er et lille, men overdådigt og smukt land. Det kan man læse om i ugens udgave af Femina, hvori jeg har leveret en rejseartikel fra det dejlige land på kanten af Balkan.
Det føltes som de gode gamle dage, da jeg tjekkede ind for et par dages afslapning på Broholm Slot påF Fyn. Det kan man læse i denne uges udgave af Ugebladet Søndag.
Der er forblæste skrænter ved Vesterhavet og idyllisk ro ved Nørre Vosborg slot i denne udgave af Femina. Her har jeg leveret en rejseartikel til området ved Nissum Fjord.
Tidligere på sommeren havde jeg fornøjelsen af at tjekke ind på lækre Dyvig Badehotel på Als. Det blev til en reportage i Børsen.
Lige uden for Tisvildeleje i Nordsjælland ligger gård-restauranten Rabarbergaarden. Et smukt sted med dejlig mad, som jeg i seneste udgave af magasinet Isabellas tegner et portræt af.