Fotos for Cool Climate Wine Summit 2026
Her i weekenden blev der afholdt Cool Climate Wine Summit I København. Det var en stor messe med såkaldte kold-klima-vine, og her var producenter og vine fra fx Danmark, Norge, England, Tyskland, Polen, Schweiz og mange andre steder med køligt vejr. Det giver en helt særlig friskhed, syre og elegance i vinen, når den er dyrket under kølige forhold.
Jeg havde fornøjelsen af at være på pletten hele weekenden med mit kamera, for jeg var hyret som messens officielle fotograf, og det var en stor fornøjelse at skyde løs - og jeg fik da også smagt lidt vin undervejs, blandt herlige dråber fra danske Hideaway Vingård - Hvidtfeldt&Gundersen med Karin Hvidtfeldt i spidsen.
Og tak til Jan Eggers for at stå for så forrygende et arrangement og hyre mig til opgaven.