Rejsejournalistik

Hele verden er min arbejdsplads, når jeg som rejsejournalist leverer rejseartikler til en bred vifte af medier.

Jeg kommer vidt omkring i mit arbejde, hvor jeg ofte er på rejse for at skrive artikler fra både nære og fjerne egne. Indtil videre har min gerning som rejsejournalist bragt mig til så vidt forskellige steder som fx Færøerne, Bolivia, Sydfrankrig og Macao i Kina.

Mine kunder til rejseartikler spænder bredt og omfatter blandt andet Politiken, Femina, In, Isabellas, Jyllands-Posten og ugebladet Søndag.

Bredt samarbejde med medier og godt forhold til pr-bureaer

Min brede kundekreds, når det gælder rejsejournalistik gør, at jeg ofte kan afsætte flere artikler fra samme destination - det gør det attraktivt at sende mig afsted. Samtidig får medierne altid en hel pakke med med både tekst og fotos, som er lige til at bringe.

Leverer altid egne fotos

Jeg er en dygtig og erfaren fotograf, og jeg tager stort set altid alle fotos selv til mine artikler. Det gør, at jeg kan levere rejsestof af høj kvalitet til en fornuftig pris, da der ikke skal bruges ekstra ressourcer på en fotograf.

Se eksempler på mine rejse- og reportagefotos

Relevante nyheder og cases

Der var henvisning på avisens forside, hele rejsesektionens forside og tre sider inde i avisen, da Politiken i søndags bragte en rejseguide til Orkney-øerne, jeg har skrevet og taget billeder til.
Der er guide til fem caféer i romantisk countrystil i seneste udgave af magasinset Isabellas. Jeg har været rundt i landet og præsenterer i bladet tekst og fotos fra de fem hyggelige caféer.
Med artikler fra Macau i Kina og Brno i Tjekkiet melder Børsen sig nu blandt mine kunder.
Lamma Island i Hong Kong er et roligt paradis kun en kort sejltur fra metropolens centrum. I denne uge udgave af ugebladet Søndag har jeg leveret en reportage herfra.
Hvor skal man spise og shoppe, og hvad skal man opleve i Macau i Kina? Det kan man læse om i denne uge i Femina, hvor jeg har skrevet en guide til byen, der tidligere var en portugisisk koloni
For de sultne er der alt fra gademad til trestjernet michelinluksus i kinesiske Macayu, vest for Hong Kong. Det kunne man læse om i går i Politikens rejsesektion.
Miami i Florida er en meget alsidig storby. Det kan man læse om i denne uge i Femina, hvor jeg guider til tre cool kvarterer i byen.
Der er henvisning fra forsiden af Politiken, forsidebillede på rejseredaktionen og en tre siders reportage fra Tyskland i dagens udgave af Politiken. Her har jeg nemlig skrevet om Tysklands svar på Grenen, nordøst for Rostock, der vokser med 10-15 meter om året.
For SAS' rejsewebsite Scandinavian Traveller har jeg leveret en artikel om Lamma Island i Hong Kong. Artiklen er på engelsk.
Sanibel Island i Florida er et sandt paradis, der byder på livsnydelse på mange parametre. Og i seneste udgave af magasinet Isabellas har jeg en guide til øen.
Det var en naturoplevelse af de store, da jeg tog på fisketur i det lave vand ved Floridas vestkyst. Fiskeheldet lod vente på sig, men i stedet var der pelikaner, delfiner og store villager. Det kan du læse om i årets sidste udgave af Politiken Rejser.
Geneve er mere end internationale organisationer og Genevesøens berømte fontæne. I dagens rejsesektion i Politiken guider jeg til tre hippe kvarterer i den schweiziske storby.
Landsbyen Skåne-Tranås i det sydligste Sverige er mest kendt for den fantastiske restaurant Daniel Berlin Krog. Men selv uden en reservation på restauranten er byen et besøg værd. Det har jeg skrevet om i seneste udgave af magasinet Isabellas.
Oslo byder på mere end Holmenkollen og det norske kongeslot. Byen er også rig på madoplevelser med fisk og skaldyr i verdensklasse. Det kan du læse om i denne uge i ugebladet Søndag, hvor jeg spiser alt godt fra havet i den norsk hovedstad.
I det nye nummer af modemagasinet IN kan du komme helt til tops. Her har jeg nemlig skrevet en guide til verdens højest beliggende hovedstad, La Paz i Bolivia. Jeg har også talt med danske Kamilla Seidler, der i en årrække stod bag den meget roste Restaurant Gustu i byen.
Saorge i Sydfrankrig er den mest vidunderlige bjergby, jeg nogensinde har besøgt. Den har jeg skrevet en stor artikel om i dagens udgave af Politiken, hvor henvisning til artiklen tilmed præger hele forsiden af rejsesektionen.
I denne uge byder Ugebladet Søndag på en rejsereportage fra Lønstrup i Nordjylland. Her står jeg både for tekst og billeder til artiklen.
Sommerlige Nordsjælland får den store tur i seneste nummer af magasinet Isabellas, hvor jeg har skrevet en seks siders guide til området.
Tidligere på foråret var jeg en tur i Geneve, og det har jeg skrevet om i ugens udgave af Ugebladet Søndag.
Madkulturen i Florida er præget af sol, havet og indflydelse fra mange steder på én gang. Det har jeg skrevet om i magasinet Mad&Venner. Desværre er det sidste artikel, jeg laver for bladet, for magasinet lukker til min store ærgrelse med dette nummer.