Journalistik

Jeg tilbyder journalistiske artikler og produkter i alle genrer – til alt fra aviser og magasiner til webmedier og client publishing-produkter.

Jeg sætter en dyd i, at mine journalistiske produkter er velskrevne og velresearchede, ligegyldig om det er lange artikler eller korte notitser.

Mine kunder er primært magasiner og aviser, hvor jeg skriver mad- rejse- og livstilsorienterede artikler.

Jeg har en stor viden om den gastronomiske verden, men tilbyder også artikler om andre emner og til andre medier. Blandt andet har jeg også leveret artikler til annonce-indstik i Dagbladet Politiken og skrevet flere artikler om design og antikviteter til Politiken. Dertil kommer, at jeg er erfaren rejsejournalist, som leverer rejsereportager til en række medier.

Jeg har også erfaring som redaktør, blandt andet fra magasinet Food&Drink, som jeg siden starten af 2023 har været redaktør for.

Også med strategisk fokus

Der er dog også mere alvorlige emner på bloggen, når jeg skriver artikler om demens til Alzheimerforeningens medlemsblad - et magasin, jeg har også har været gæsteredaktør for. Og jeg har stor erfaring med at levere artikler med et strategisk fokus - fx i annonceindstik eller i kundemagasiner.

Jeg har også tidligere blandt andet været fast skribent for det nu nedlagte magasin NYIDANMARK (Integrationsministeriet), redaktør og skribent for tre magasiner i Det Danske Spejderkorps og været filmanmelder og journalist for filmnet.dk.

Jeg leverer i øvrigt selv fotos til de fleste af de artikler, jeg laver. Derfor kan det ofte betale sig at sende mig afsted på en opgave, hvor der både kommer fængende ord og gode billeder med hjem.

Kontakt mig endelig, hvis du har brug for en skribent til dine udgivelser.

Relevante nyheder og cases

Saorge i Sydfrankrig er den mest vidunderlige bjergby, jeg nogensinde har besøgt. Den har jeg skrevet en stor artikel om i dagens udgave af Politiken, hvor henvisning til artiklen tilmed præger hele forsiden af rejsesektionen.
I denne uge byder Ugebladet Søndag på en rejsereportage fra Lønstrup i Nordjylland. Her står jeg både for tekst og billeder til artiklen.
Sommerlige Nordsjælland får den store tur i seneste nummer af magasinet Isabellas, hvor jeg har skrevet en seks siders guide til området.
Tidligere på foråret var jeg en tur i Geneve, og det har jeg skrevet om i ugens udgave af Ugebladet Søndag.
Madkulturen i Florida er præget af sol, havet og indflydelse fra mange steder på én gang. Det har jeg skrevet om i magasinet Mad&Venner. Desværre er det sidste artikel, jeg laver for bladet, for magasinet lukker til min store ærgrelse med dette nummer.
Øen Sanibel ud for Floridas vestkyst er et roligt tropisk paradis. I denne udgave af modemagasinet IN har jeg en artikel fra denne ø med. Jeg har naturligvis også taget billederne til artiklen.
For anden gang stiller kokken fra Svinkløv Badehotel, Kenneth Toft-Hansen, op i verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence, Bocuse d’Or. Læs mit interview med ham i seneste udgave af Mad&Venner.
At demens er andet end blot Alzheimer ved Julie og Vibeke Kjær alt om. Som pårørende til en dement med en mindre kendt demensform kan det være svært at få omverdenen til at forstå, at demens ikke kun handler om manglende hukommelse. Det kan du læse om i forsidehistorien i Alzheimerforeningens blad, som jeg har skrevet.
Ukrudt behøves ikke være en irriterende plage for haveejeren. Det kan faktisk også være en velsmagende delikatesse. Det kan du læse om i seneste nummer af magasinet Isabellas, hvor jeg tog med naturvejleder og urte-ekspert Søren Espersen i haven.
Hvordan var maden på Mallorca før masseturismen og alle grisefesterne? Det kan man læse om i seneste udgave af magasinet Mad&Bolig, hvor jeg har skrevet en artikel – faktisk den femte artikel i alt – fra en tur til Mallorca sidste år.
I dagens udgave af Politiken kan du læse om fem oplevelser i de trendy Wynwood-kvarter i Miami.
URBAN Guide er en ny online byguide til København med fokus på især byens mange restauranter. Til denne nye guide har jeg skrevet et portræt af den nyåbnede – og i øvrigt fremragende – Restaurant G på Vesterbro.
At være pårørende til en dement er altid svært – og måske endnu sværere er det, når man bor langt væk fra den, der forsvinder mere og mere ind i sig selv. Det kan man læse om i artikel i seneste udgave af Alzheimerforeningens medlemsblad, hvor jeg skrevet om Zarina, der bor langt fra sin far med demens – og hvor jeg også har taget billederne til artiklen, herunder forsidefotoet.
Der er fokus på kartofler i dagens udgave af Politiken. Her har jeg nemlig – i anledning af at fire topkokke har udgivet en ny kogebog – skrevet en artikel om kartofler.
Den solskinsrige middelhavsø Mallorca er omdrejningspunktet for en stor artikel, som jeg har skrevet til livstilsmagasinet Isabellas. Artiklen er den fjerde, jeg har udgivet fra øen, efter jeg var på en pressetur dernede i foråret.
Folkeskolen er lig med fællesskab og mangfoldighed og bør være det naturlige valg. Det var hovedbudskabet i det annonceindstik, som Skolelederforeningen udgav som tillæg til Politiken og Jyllands-Posten i lørdags. Heri havde jeg skrevet hovedparten af teksterne.
Bliver du fuld af vin i sovsen? Hvor skal du spise fransk? Og Og hvilken pande skal du bruge til hvad? Det er blot tre af de spørgsmål, jeg besvarer i seneste udgave af magasinet Mad&Bolig Gourmet. Heri har jeg nemlig skrevet en hel række artikler.
I det seneste nummer af magasinet Mad&Venner er der et 9 siders tema om den gastronomiske udvikling i det fattige sydamerikanske land Bolivia. Jeg har skrevet hele temaet og har taget samtlige billeder hertil.
I seneste udgave af magasinet Mad&Venner har jeg været en tur på Mallorca, hvor jeg fortæller om øens gastronomi. Billederne til artiklen har jeg også selv taget alle sammen, imens opskrifterne kommer fra den danske kok Helle Alexandersen, der driver restaurant på øen.
I seneste udgave af Alzheimerforeningens magasin Livet med Demens har jeg leveret to case-artikler samt fotos – herunder også magasinets forsidefotos.